Artmoney - kunstpenge 200 kr. pr. stk.

En mørk og trist novembernat sad en fortvivlet kunstner i sit atelier på Frederiksberg i København. En halvtom flaske rødvin og en stor stak regninger. Og absolut ingen penge! Lars hed han. Lars Kræmmer. Uddannet på Kunstakademiet i Vancouver. Flittig, for der stod stakkevis af malerier alle vegne. Han levede fint op til alle fordommene om fattige kunstnere. Det var simpelthen pokkers svært at skaffe penge til dagen og vejen. Det var jo kunst han var god til! Hvorfor kunne han ikke betale sine regninger med sin kunst?! Frustrationen var tårnhøj!

Pludselig slog det ned i ham! Ja, hvorfor egentlig ikke? Sådan i aller-almindeligste forstand? Han kunne jo lave sine egne pengesedler af kunst. Tankerne begyndte at kværne, produktivt og lystfyldt. Her var en idé! Og det var en blændende idé….

Hvad er specielt ved pengesedler? Jo, de er unikke, fordi de er nummererede. De har samme størrelse og samme værdi. De er garanteret ægthed, altså med kunstnerens fulde navn, underskrift og produktionsår. De kan veksles. De kan bruges til at betale med alle vegne, hvor folk vil tage imod dem.

Den første artmoney ser dagens lys   .....fortsættes længere nede

Den første artmoney ser dagens lys

Som natten skred frem, tog konceptet form. Den første artmoney var født. År 1997, nr. 01. Størrelse 12 x 18 cm. Værdi 100 kr. Nu skulle butikkerne bare åbne og projektet afprøves. Men som dagen gryede tabte han pusten. Idéen forekom pludselig helt absurd.

Han snakkede om det alle vegne de kommende dage, og pludselig dukkede en kunstsamler op i hans atelier – han havde hørt rygtet og ville købe de første 4 artmoney.

Det gav nyt mod. Det var på tide at teste projektet. Ville butikkerne overhovedet tage imod dem? Lars forklarede, og nogle af butiksejerne syntes, det var sjovt! En måde at støtte kunsten på, som var overkommelig for alle. Lars fik sine varer.

 

Kunstnerisk frihed

I løbet af de næste måneder byggede Lars sit eget hus. Halvt betalt med billeder og halvt med artmoney. Ingen banklån og ingen rigtige penge på bordet. Økonomisk frihed. Fantastisk. Artmoney duede som betalingsmiddel!

Lars var tændt. Han havde fået en mission. For det var jo ikke kun ham, der manglede penge. Alle kunstnervennerne var lige så fattige og frustrede. Og hvad med folk ude i verden? De manglede også penge. Op på cyklen og ud at sprede det glade budskab: Lav dine egne penge.

 

Bank of International Artmoney

Kunstnervennen Vincent var computer-pioner og foreslog en portal, ja ligefrem en bank, på det splinternye internet, som lige var kommet ind i de fleste danske hjem. Det skulle hjælpe kunstnere over hele verden til at komme med i projektet og opnå total økonomisk frihed. Kunsten skulle sættes fri af gustne økonomiske hensyn. Det skulle være let og ligetil, styret af den enkelte kunstner selv.

Men kunstnerne var skeptiske. Rent ud sagt vantro. Nogle stykker gik med på idéen, men omkring de 6-7 stykker gik projektet i stå og kom ikke rigtig videre, selvom Lars prædikede det bedste han kunne. Der skulle ske noget, men hvad?

 

Vil du til Amerika?

Manhattan! Alle kunstneres drøm over hele verden er at udstille i New York City. Nu var det så heldigt, at Lars kendte både et lille galleri på Manhattan og et galleri i Vancouver i Canada. Han tog kontakt og de var med på idéen. En udstilling af artmoney. Op på cyklen igen og rundt til kunstnerne i København. Vil du udstille på Manhattan? Så lav nogle artmoney. Du har 3 uger.

Godt 20 kunstnere deltog i udstillingen på Manhattan og det var en succes. Lars turede rundt til kunstnerne i byen. Vil du udstille i Europa? Så lav nogle artmoney. Du har 14 dage.

Lige så mange amerikanske og canadiske kunstnere meldte sig under fanerne og nu var der over 50. Projektet havde rundet det skarpe hjørne, det vr internationalt og begyndte at køre af sig selv. Flere og flere meldte sig ind og afleverede deres første 3 artmoney i banken hos Lars: det var indskudskapitalen.

Denne udstilling blev vendepunktet for BIAM. Kunstnerne fra alle dele af  verden strømmede til. I slutningen af 2002 var der 300 kunstnere og flere kom til hver uge. I 2004 blev det muligt at sælge sine artmoney via hjemmesiden www.artmoney.org.

 

Tæt på afgrunden
Lars havde nok at lave. Der var en masse administration og det var jo et non-profit foretagende, så der var ingen løn til ham og hans familie. Han var i mellemtiden blevet gift og havde fået to børn. Samarbejdspartneren trak sig ud. Artmoney var tæt på at gå nedenom og hjem og drukne i egen succes. Men Lauritz.com trådte til og reddede projektet.

 

Stævning og dom
Finansrådet stævner i 2009 BIAM for uretmæssig brug af ordet ”bank”. BIAM forsvarer sig med, at man heller ikke forventer, at blodbanker og sædbanker har løbende valuta, men forgæves. Bank of International Artmoney må ikke kalde sig bank. Livet er hårdt!

 

Nu en international succes!
I dag er der over 1000 artmoneykunstnere fra mere end 40 lande. Inflationen har også påvirket artmoney – den er nu 200 kr. værd. Hovedkontoret (ikke banken!) har til huse i en nedlagt fabriksbygning på Kronprinsesse Sofies Vej.

Man må sige at det faktisk var en blændende idé, han fik, dengang i 1997. Fulgt godt på vej af ildhu og kreativitet og masser af hårdt arbejde til glæde for kunstnere over hele verden. Tak til ham!

 

 

Head office BIAM-artmoney
Kronprinsesse Sofies Vej 7, 3.th.,
2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Att.: Lars Kræmmer
Tlf.: 24251777